Jeg blev udlært i en salon i Horsens i 2004 og arbejdede 3 år i samme salon, indtil jeg i 2007 åbnede min egen salon i Hedensted.
Jeg bor selv i Hedensted med min mand og to børn.
Jeg har med mine års erfaring i faget fundet ud af, hvad der virkelig vægter for mig som frisør. Jeg har det sidste år lagt min passion i farve verdenen, fordi det kræver så utrolig meget faglig viden bag, hvor jeg virkelig kan “nørde” og bruge hovedet. Jeg har brugt meget tid på at få en masse viden omkring kemien, og deltaget i en masse kurser, hvor jeg har arbejdet meget på modeller i samarbejde med farve teknikere, for virkelig at udforske farve verdenen. Og det fortsætter jeg bestemt med.
Jeg elsker selvfølgelig også alt andet inden for mit fag, jeg elsker at klippe og skabe frisurer, men mest af alt elsker jeg at have en god dialog med dig omkring de bedste muligheder for dig og dit hår.